CPR arkiv

Kilder til CPR-systemets historie

På denne side findes en række kilder, der kan bruges som udgangspunkt, hvis man ønsker at udforske CPR-systemets historie.

Arkivmateriale

På Rigsarkivet forefindes meget materiale fra Sekretariatet for Personregistrering. Imidlertid kræver det fortsat særlig tilladelse at få lov til at se materialet.

  • Cirkulære om offentlige myndigheders adgang til oplysninger i det centrale personregister
    • I. Adgangen til oplysningerne i CPR
      “Enhver offentlig – statslig eller kommunal – myndighed har adgang til CPR’s oplysninger vedrørende personer…”

      CPR-systemet var lukket land for private aktører indtil 1978, hvor vi fik den første registerlovgivning. Registerloven gjorde det sværere for offentlige myndigheder at samkøre data fra offentlige registre, men gav samtidigt mulighed for at dele data med private aktører.

    • Bilag 1: Svar på CPR-forespørgsler
      Når en myndighed havde bedt om oplysninger om en person, modtog de svaret fra registret på et kort som dette.

      Kortet antyder hvilke oplysninger der var tilstede i registret.

    • Bilag 2: Formular til forespørgsel i CPR
      Hvis en offentlig myndighed ønskede en specifik søgning foretaget i CPR-systemet, så skulle de udfylde og indsende denne blanket via post. De modtog den derefter tilbage incl. svarkortet ovenfor.

  • Systemforslag 3
    En af grundene til at CPR blev en så stor succes var formentligt det tætte samarbejde mellem embedsværk og systemudviklerne. Samtidigt var deltagerne deres ansvar bevidst. Denne forside illustrerer hvordan kontorchef Henrik Nielsen skrev under på detaljeret systemdokumentation og ville således ikke kunne sige “det kender jeg ikke til”, hvis nogen efterfølgende skulle have fremsat kritik over en detalje.

    Som en åbenlys kontrast kan nævnes Arbejdsskadestyrelsens nutidige ProAsk system, der skrottes efter at have kostet over en kvart milliard. Her valgte embedsværket at hyre et eksternt konsulentfirma til at holde øje med leverandøren. Resultatet blev derefter.

  • Notat vedr. registrering af kirkelige tilhørsforhold
    Igennem CPR’s tilblivelse var der et kontinuerligt et pres fra forskellige aktører på at få mere data ind i systemet. Alt fra stillings- og erhvervskoder til religiøse tilhørsforhold. Denne side viser imidlertid hvor komplekst det ville have været, at inkorporere f.eks. religiøst tilhørsforhold. Den lister hvilke form for skatter man skulle betale i Københavns Kommune, afhængigt af hvilken menighed man var medlem af.

    Endnu en grund til at CPR blev en succes skal formentligt findes i det faktum, at man fra Sekretariatets side formåede at afvise “nice to have”-forslag fra øvrige aktører.

Jeg har indhentet tillladelse fra Rigsarkivet til at offentliggøre de ovenstående seks sider fra arkiverne.

Udgivelser fra CPR-kontoret

  • Henrik Nielsen: CPR – Danmarks Folkeregister
    Henrik Nielsen blev kærligt kaldt “Mr. CPR”. Næppe uden grund, da han var chef for Sekretariatet for Personregistrering fra dets stiftelse i 1965 til 1990-1, hvor denne tekst er fra. Den opridsning af CPR-systemets historie han her leverer er et godt og hurtigt overblik. Imidlertid er der også lidt efterrationaliseringer at finde i teksten, men generelt en meget fin introduktion.

     

  • Hanne Willumsen: Folkeregistreringen 75 år i 1999
    Hanne Willumsen skrev i 1999 denne opsummering af folkeregistreringens historie fra 1924 (hvor første folkeregisterlov kom) til 1999. Med  en uddannelse som cand.jur har bogen et stærkt fokus på jura og forvaltning.

Disse udgivelser er også direkte tilgængelige på CPR-kontorets hjemmeside.

Folketingstidende

Øvrige udgivelser

  • Betænkning om folkeregistrenes medvirken ved indførelse af elektronisk databehandling i den offentlige forvaltning m.v.
    Man kan argumentere for, at denne betænkning er CPR-systemets fødselsattest. I det mindste var det denne betænkning, der endegyldigt anbefalede at der skulle oprettes et CPR og hvordan det skulle fungere i grove træk.

     

  • Lars Heide: Hulkort og EDB i Danmark 1911-1970.
    CPR-systemet behandles kort i Lars Heides bog fra 1996. Som det fremgår af bogens titel spænder den meget bredt og bidrager således også med kontekst til CPR-systemets tilblivelse.

     

  • Else Hansen: Ny viden – gamle idéer. Elektroniske registres indførelse i centraladministrationen
    Else Hansen og et team fra Rigsarkivet forskede i elektroniske registres indførelse i centraladministrationen med fokus på 4 forskellige systemer. Asbjørn Romvig Thomsen behandler CPR-systemet indgående i bogen. Det er den mest akademiske behandling af CPR-systemets historie der endnu er udkommet.

     

  • I/S Datacentralen af 1959 igennem 25 år
    Datacentralen udgav dette jubilæumsskrift i 1984. CPR-systemets historie beskrives af Henrik Nielsen, ligesom Willy Olsen (direktør i Datacentralen fra dets etablering) også berører systemet.