Christian 9.

Christian IX: Fra Protokollprinz til Europas svigerfar

Christian 9. var statsoverhoved fra 15. november 1863 til 29. januar 1906. Dermed er han det tredje længst siddende statsoverhoved i Danmarkshistorien kun overgået af Christian 4. og Frederik 6., men i modsætning til de to andre, er Christian 9.s gerninger i store træk blevet forbigået af forskningen.

Målet med nærværende fremstilling er at undersøge, hvilket råderum man i litteraturen har tildelt Christian 9. i forskellige faser af hans liv. Dermed vil det også blive berørt, hvordan man i forskningen har forklaret, at Christian 9.s kunne transformere sig fra en tysk Protokollprinz til en nærmest helt folkelig svigerfar for Europa. Spørgsmålet er interessant af flere årsager. Umiddelbart eksplicerer den første lidet flatterende titel, at han som person ikke havde indflydelse på historiens gang. Omvendt kan betegnelsen ”Europas svigerfar” give konnotationer til en dukkefører, der kunne trække i tråde fordelt over hele kontinentet. Dette præsenterer et klart skisma; var Christian 9. ifølge forskningen en aktør med fri vilje der påvirkede historiens gang, eller var han en rekvisit, der af hensyn til den praktiske nødvendighed blev nødt til at agere, som han gjorde?

Bemærk: Dette er blot en del af introduktionen til en opgave, som jeg skrev om emnet på historiestudiets 5. semester. Opgaven veksler mellem historiografisk fremstilling og en livlig fortælling om den hårde medfart Christian 9. har fået af historikerne.

Hele opgaven kan læses her.